Udeblivelse fra operation

UDEBLIVELSE FRA OPERATION

Mere end 100.000 gange om året må læger og sygeplejersker spejde forgæves efter patienter, som ikke dukker op til aftalte behandlinger og undersøgelser på sygehusene i Region Syddanmark.

 

Flere undersøgelser på enkelte afdelinger og på enkelte hospitaler har vist, at der nogle steder er store problemer med patienter, som udebliver fra aftaler.

 

Bispebjerg Hospital skønnede sidste år, at udeblivelser kostede hospitalet ca. 40 mio. kr. årligt.

 

Odense Universitetshospital, det største sygehus i Region Syddanmark, opgjorde sidste år udeblivelsesfrekvensen i sine ambulatorier til 4,5 pct. – svarende til 50.000 besøg – og det viser sig altså nu, at problemerne er af samme størrelsesorden på de øvrige sygehuse i regionen.

 

I 2011 viste en opgørelse, at der i løbet af et år blev aflyst knap 7.200 operationer, fordi patienterne udeblev.

 

Sygehusene aflyser selv i gennemsnit cirka en procent af de planlagte operationer - i nogle områder af landet når tallet dog op på to til tre procent som følge af akutte patienter eller sygdom blandt personalet.

 

For mange dukker ikke op til deres planlagte operation, det koster sygehusvæsenet og samfundet penge, så derfor skal vi kunne give bøder for udeblivelse.

 

 

Kontakt:

 

Niels Flemming Hansen

niels@nielsflemming.dk

 

Kampagneleder:

 

Rasmus Sømod rasmus@nielsflemming.dk