Forsvarsindustrielt samarbejde med ligesindede som supplement til NATO i usikre tider
NATO er fortsat det absolut vigtigste sikkerhedspolitiske organ, og den transatlantiske alliance er garanten for Danmarks sikkerhed. Det forsvarspolitiske samarbejde i EU-regi skal derfor ses som et supplement hertil, hvor Danmark fortsat råder over eget forsvar og ikke bliver en del af en fælles hær i regi af EU.
Efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har Danmark fået mulighed for at deltage i EU’s fælles militære operationer – og påvirke disse. EU har i dag en række militære missioner, herunder bl.a. militær træning af ukrainere. Det er entydigt positivt for Danmarks sikkerhed, at Danmark nu har mulighed for at deltage i sådanne missioner. Det Konservative Folkeparti mener, at Danmark som udgangspunkt skal spille en aktiv rolle i såvel militære som civile missioner i EU-regi, der har til formål at styrke freden i verden, og at Danmark har fået en styrket position som fuldbyrdet medlem af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde. En beslutning om at udsende danske soldater besluttes – uagtet regi – af Folketinget. Sådan ønsker Det Konservative Folkeparti, at det forbliver. Derudover forholder Det Konservative Folkeparti sig positivt til eventuelle fællesindkøb af materiel i fremtiden, når det giver mening for Forsvaret og er i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i NATO.
Gennem EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde har Danmark yderligere mulighed for at deltage i udviklingen af nye forsvarskapaciteter i samarbejde med ligesindede, herunder på cyberområdet. I en tid, hvor et stigende antal privatpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder oplever, at cybertruslen er høj, giver det kun god mening, at EU samarbejder om også denne fælles problemstilling til fordel for alle medlemslande.
Endvidere mener vi, at EU skal udvikle en Kina-strategi, så EU taler med én stemme over for Kina. Vi mener, at det er afgørende for Danmarks sikkerhed og trivsel at opretholde et tæt samarbejde både i Europa og med vores transatlantiske partnere.
Ruslands invasion af Ukraine – en test af sammenholdet i EU og Vesten
Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har ændret den geopolitiske situation i hele Europa. Siden krigen brød ud, har EU stået samlet og ydet Ukraine humanitær, politisk, finansiel og militær støtte. Det skal vi fortsætte med, så længe det er nødvendigt. EU har også givet tilsagn om fortsat at vise solidaritet og yde støtte til de ukrainske flygtninge og de lande, der huser dem. Og Det Konservative Folkeparti vil arbejde for en fælles indsats på EU-niveau til genopbygning af Ukraine den dag, krigen måtte være ovre.
Rusland har vist sig at være en dybt utroværdig partner, og Det Konservative Folkeparti vil arbejde hårdt for, at EU samlet vil sikre, at Putin og hans regime mærker de nødvendige konsekvenser af den ulovlige krig – også efter krigen måtte være slut. Det Konservative Folkeparti mener, at EU i videst muligt omfang bør stille ressourcer til rådighed med henblik på at strafforfølge de ansvarlige for krigsforbrydelser i Ukraine, og at EU bør søge at få international støtte til et særligt tribunal, der skal efterforske Ruslands aggressionsforbrydelse. Endvidere mener vi, at EU skal udvikle en Kina-strategi, så EU taler med én stemme over for Kina.
Samarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet – trusler stopper ikke ved grænsen
Verdenssamfundets komplekse trusselsbillede er præget af en øget risiko for grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme, informationsfordrejning og cyberforbrydelser. Udviklingen af organiseret kriminalitet på tværs af landegrænser stiger i tempo, kompleksitet og bliver tiltagende digitaliseret. Vores sikkerhed er også udfordret digitalt, og derfor er det afgørende, at vi i EU samarbejder om at beskytte vores virksomheder og infrastruktur mod at blive ramt af cyberangreb fra hackere.
Europol er i den sammenhæng af operationel stor betydning for Danmark. Da Europol-samarbejdet er omfattet af retsforbeholdet, har Danmark dog meget begrænset indflydelse på de beslutninger, der træffes i Europol.
Selvom samarbejdet mellem Danmark, Europols medlemslande og tredjelande fungerer godt, så har Danmarks retsforbehold og status som tredjeland operationelle konsekvenser for dansk politi, og søgeprocessen i databaser er mere tidskrævende. Til trods for opretholdelsen af retsforbeholdet er målet, at dansk politi fortsat effektivt skal kunne bekæmpe kriminalitet og nedbringe trusselsniveauet i et samarbejde med dets europæiske kolleger.
Vores EU-valgprogram
Danmark er et lille land. Derfor er det afgørende, at vi indgår i et velfungerende europæisk samarbejde. Vi kan rigtig meget selv, men grænseoverskridende udfordringer som eksempelvis den grønne omstilling, kriminalitet og sikringen af EU’s ydre grænser løses bedst iblandt vores europæiske ligesindede. Derfor er det i klar dansk interesse, at der er et stærkt europæisk samarbejde om grænseoverskridende problemer, og at vi søger størst mulig indflydelse på det.
Helt overordnet skal EU begrænse sin indblanding i medlemslandenes indre anliggender og fokusere sine indsatser på områder, som landene ikke er i stand til at løse selv. Fundamentet er et EU, der sikrer vækst og arbejdspladser og løser grænseoverskridende problemer, men samtidig respekterer EU-landenes egne kompetencer.
